Budservice

Bogense Apotek tilbyder udbringning af medicin mandag til fredag i Bogense, Særslev, Brenderup og omegn. Der er ingen udbringning om lørdagen.

Bogense Apotek tilbyder levering af medicin til privatadresser og til udlevering i medicinudleveringsstederne i Dagli'Brugsen Brenderup og Dagli'Brugsen i Særslev. Vi tilstræber at levere medicinen samme dag, hvis bestillingen kommer inden klokken 13.15. Hvis vi ikke ligger inde med hele bestillingen, kører vi først ud med hele leverancen  dagen efter, når vi har fået varen hjem.

Vi anbefaler, at du kontakter apoteket så tidligt som muligt, hvis du ønsker din medicin bragt ud samme dag. Haster din levering, kan du altid bede om at få bragt leverancen ud med taxa for egen regning.

Al medicin til forsendelse sendes fra Bogense Apotek.

Det koster 65 kr. pr. levering til private hjem. Medicinbestillinger til vores medicinudleveringssteder i Brenderup og Særslev leveres uden omkostninger.

Aftale om udbringning kan ske:

Ved henvendelse til apoteket på telefon 64 81 10 11 eller samtidig med bestilling af receptmedicin hos lægen. Apoteket vil da modtage besked fra lægen om at medicinen bedes bragt til adressen eller til medicinudleveringssted. Du kan også bestille levering med bud nederst på denne side i formularen "Bestilling".

Hvis du er fagperson: Benyt venligst elektroniske korrespondancemeddelelser ved bestilling af andre varer end receptpligtige lægemidler.

E-mail: 048ba@apoteket.dk 
Telefon: 64 81 10 11

Denne hjemmeside bruger cookies

Cookies er nødvendige for at hjemmesiden fungerer korrekt, og indsamler viden om anvendelsen af hjemmesiden.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her.